Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Afdelingsleder for indskolingen, afd. Taulov

Afdelingsleder til Fjordbakkeskolen - afdeling Taulov indskoling 

Det her kunne godt være en mulighed, du ikke kan overse – en chance, som du bliver nødt til at undersøge nærmere – hvis du er leder eller har ledelse i dit DNA. Vi åbner i hvert fald dørene ind til et spændende lederjob i folkeskolen, i Fredericia Kommune, på Fjordbakkeskolen – stedet, hvor vi konstant gør en god skole endnu bedre.  

”Vi” er et dynamisk, stærkt, udviklingsorienteret og særdeles velfungerende ledelsesteam – og vi mangler én brik – nemlig dig. 

Vi søger vi en energisk, udviklingsorienteret og driftsstærk afdelingsleder, der sammen med skolens medarbejdere og øvrige ledelsesteam kan og vil arbejde med at sikre drift og videreudvikling af Fjordbakkeskolen. 

Du skal først og fremmest være afdelingsleder i vores Taulovafdeling med ansvaret for indskoling og tilhørende lærer-pædagogsamarbejde med et solidt ben ind i SFO/fritidsdelen. Til opgaven hører udvikling og drift, daglig pædagogisk ledelse og personaleledelse af medarbejdere i indskolingen. 

Hertil kommer en række øvrige ledelsesmæssige opgaver. Det kunne være ledelsesopgaver i Fjordbakkeskolens læringscenter (FLC), planlægningsmæssige ledelsesopgaver eller andet. 

Fordelen for dig er, at vi i den eksisterende ledelse faktisk er ret fleksible, så både de overordnede ledelsesopgaver og fordelingen af øvrige opgaver kan tilpasses dine forudsætninger, kompetencer, præferencer og din profil. 

Vigtigst er din personlige, professionelle profil, og at der er et match i forhold til os andre – mens du også bidrager med passende forstyrrelser hos os. Vi vil gerne flyttes! 

Vi forventer af dig, at du 

  • har erfaring med arbejdet, glæderne og udfordringerne i folkeskolen 

  • har en relevant uddannelse, har ledelsesmæssig erfaring, erfaring med vejleder/koordinatoropgaver eller dokumenteret lederpotentiale 

  • har erfaring med – og/eller talent for – personaleledelse 

  • har forståelse for at skulle indgå i både drift og udvikling 

  • har fine relationskompetencer og arbejder anerkendende, inddragende og retningsvisende 

  • har mod til at tage de nødvendige ledelsesmæssige beslutninger og kan stå i både med – og modvind 

  • er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation 

  • har god dømmekraft og evne til at læse de kontekster, du agerer i 

  • kan – og vil – medvirke til at fastholde og videreudvikle et godt og særdeles åbent samarbejde i ledelsesteamet og aktiv tage del i det fælles ledelsesansvar og de fælles ledelsesopgaver 

  • at du har gåpåmod og lige som vi andre er klar til at begå fejl og lære af dem 

  • … og så er det nok en god idé, at kunne håndtere og bidrage til den gode værkstedshumor, der præger vores ledelsesteam og Fjordbakkeskolen generelt. 

 

Fjordbakkeskolen 

… er en kommunal folkeskole beliggende i den sydvestlige del af Fredericia Kommune. Fjordbakkeskolen består af afdelingerne i Skærbæk (0.-6. klasse) og Taulov (0.-9. klasse) og har i alt 864 elever og 111 medarbejdere.  

Fjordbakkeskolen er kendt som en skole med en stærk faglig profil og har gang i en markant videreudvikling af skolehverdagen under mottoet ”Vi gør en god skole endnu bedre”. 

Du vil få personaleansvar primært for medarbejdere, som er tilknyttet din afdeling, og refererer til distriktsskoleleder, Jens Bay. 

 

Vil du vide mere: 

Kontakt distriktsskoleleder Jens Baj Madsen, 2221 1058, jens.b.madsen@fredericia.dk. 

 

Du kan læse mere om os på Fjordbakkedistriktets facebookside eller på  

www.Fjordbakkeskolen.aula.dk 

 

Det vil ved rettidig henvendelse og relevant baggrund være naturligt, at du efter aftale aflægger skolen et besøg. 

 

Løn– og ansættelsesforhold 

I henhold til gældende overenskomst.  

 

Fredericia Kommune indhenter børneattest for medarbejdere, der som led i udførelsen af deres arbejdsopgaver færdes blandt børn under 15 år, og som derved har muligheden for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år. 

 

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. februar 2023. 

 

Send ansøgning online 

Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

 

Ansættelsessamtalerne afvikles i to runder:  

  1. runde: mandag den 12. december i tidsrummet 15.00-20.00 

  1. runde: torsdag den 15. december i tidsrummet 14.00-18.00 

 

For kandidater, der går videre til 2. samtalerunde, vil der blive gennemført en profiltest med opfølgning, ligesom disse udvalgte på samtaledagen vil blive præsenteret for en case til fremlæggelse for udvalget. 

 

Ansættelsesudvalget består af den samlede ledelse, TR for lærere Brian Alsløw, TR for pædagoger Toni Bach og 1-2 skolebestyrelsesmedlemmer 

 

Ansøgningsfrist torsdag den 8. december 2022.