Fjordbakkeskolen består af to matrikler, hvoraf Skærbækafdelingen er den ene.
Afdelingen ligger 3,7 km fra Taulovafdelingen og har kun 200 m til Kolding Fjord.
Selve afdelingen består af ca. 250 elever og ca. 30 medarbejdere. Der tilbydes undervisning for 0.-6. klasse.
Afdelingen er faseopdelt i faserne 0.–3. og 4.–6. Det betyder, at personalet fortrinsvis er tilknyttet den enkelte afdeling.
Når eleverne skal i 7. klasse fortsætter de deres skolegang på Taulovafdelingen.
Alle skoledagene starter kl. 8.00 med mulighed for at møde ind kl. 7.50. Personale er tilstede fra 7.50. Dagen slutter mellem 13.00 og 14.00 for de forskellige klasser.
Afdelingen tilbyder også SFO fra kl. 6.30 til skolen starter og efter skoletid til kl. 17.00. (Fredag 16.30).
To gange om ugen er der klub for 4.-6. årgang fra kl. 17.30-20.30.